Succesen for det nordnorske hold er nok ikke gået manges næse forbi. FK Bodø/Glimt har taget hele Europa med storm. Men hvad er hemmeligheden bag den enorme succes, klubben har opnået de seneste år? Og kan vi som klub lære noget af eventyret i det nordlige Norge?
Historien med Bodø/Glimt er vild. Så vild at det kan være svært at forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Jeg vil starte i 2010. Primært for at beskrive den enorme udvikling, klubben har været igennem siden da – og fordi Bodø/Glimt inden 2010 ikke var nogen magtfaktor i norsk fodbold.
I 2010 stod klubben med en gæld på 40 millioner kroner og på randen af konkurs. Klubben havde akut brug for penge, og der skulle drastiske metoder i brug for at overleve. Med hjælp fra tidligere spillere, lokale sponsorer og fællesskabet i byen lykkedes det at redde klubben fra katastrofen. Lotterisedler, koncerter, donationer af fisk og andre spektakulære måder at samle penge ind på gjorde en kæmpe forskel. Fællesskabet og lokale kræfter reddede klubben, og loyaliteten hos fansene gjorde en afgørende forskel.
Trods redningen fra konkurs ændrede det ikke meget sportsligt, og i 2016 rykkede Bodø ned fra Tippeligaen. Året efter rykkede man op igen, og efter én sæson, hvor man kun lige overlevede, tog det pludselig fart. De seneste otte sæsoner har Bodø som minimum været i top to, vundet ligaen fire gange og været i europæisk gruppespil fem år i træk.
Hvad er hemmeligheden bag denne succes? Det korte svar er retning!
Det giver ingen mening, at Norges 15. største by har det bedste hold i Skandinavien. Men siden nedrykningen i 2016 har Bodø haft en klar retning for, hvilken klub man ville være – og hvordan man kommer derhen. Klubben er medlemsejet og har ingen rig ejer, men har tværtimod satset på en klar strategi baseret på lokal forankring, sunde kærneværdier og en tydelig strategisk retning.
Kresten Schulz Jørgensen skrev for nyligt et spændende indlæg på LinkedIn, hvor han opsummerer det meget godt:
”Alting går hurtigt i dag, strategier vokser. Produktlinjer eksploderer. Tempoet stiger – og først senere melder spørgsmålet sig: er vi stadig os?”
Mens Brøndby taler om restart, og vores ærkefjender FCK står historisk svagt ovenpå et misset top seks, kan vi se, hvordan vores norske venner viser, hvor langt man kommer med en tydelig identitet, klar retning og konsekvent strategi.
Bodø har bygget et hold op omkring norske spillere. De har seks udenlandske spillere i hele deres trup, hvoraf fire af dem er danskere. De har haft en norsk cheftræner i otte år og en norsk sportsdirektør i fire. De har haft kontinuitet i bestyrelsen, og ejerskabet er demokratisk forankret i medlemmerne, med det lange lys for øje.
I Brøndby har vi siden redningen i 2013 haft ti trænere og fem sportsdirektører. Vi har vundet ét mesterskab og været i ét europæisk gruppespil. Alt imens har vi med en skrantende økonomi oplevet underskud, aktieemissioner og kortsigtede løsninger.
Som Kresten Schulz Jørgensen skriver:
”Man kan købe spillere.
Man kan købe konsulenter.
Man kan købe vækst.
Men man kan ikke købe retning. Den kommer indefra og forsvinder indefra. Ledelse er i disse år mindre et spørgsmål om acceleration og mere et spørgsmål om identitet.”
Strategi uden sjæl ender som tempo. Hvis Brøndby også på den lange bane skal være bæredygtig og konkurrencedygtig, er vores identitet altafgørende. Hvis vi ikke står fast på vores værdier og vores kompas, bliver vi en klub som alle andre – og den kamp taber vi på den lange bane.
Men hvis vi holder fast i det, vi er, den identitet vi er bygget på og de værdier vi står på, så vil Brøndby altid bestå og være en magtfaktor i Danmark og Skandinavien. Det kræver mod at gå imod strømmen og ikke være som alle andre. Det kræver mod at tro på egne værdier.
Derfor skal Brøndby ejes af fællesskabet. Så vi sammen kan bygge den strategi, der gør, at vores klub ikke bare overlever, men udvikler sig i den rigtige retning – også for de næste generationer – og ikke bare bliver en klub som alle andre.