Football Governance Act, som skal sikre mod dårlig forvaltning, og give fans mere indflydelse på deres klubber,  trådte denne sommer i kraft i England. Selvom politikerne herhjemme er ivrige for at tilkendegive deres kærlighed til fodbold, er der ingen konkrete planer om et lignende lovmæssigt indgreb for at beskytte de danske klubber.

Selv i verdens mest kommercialiserede række, er fodboldklubber nu bedre beskyttet mod grådige ejerskaber og inkompetent ledelse, end i Superligaen. Det er realiteten efter et vidtrækkende lovsæt for de fem øverste rækker i engelsk fodbold blev vedtaget den 21. juni i år.

Football Governance Act er politisk bestemt, og for premierminister Keirs Stamer markerer den et skelsættende moment for engelsk fodbold. 

-Som en, der har elsket spillet hele mit liv, ved jeg, hvor dybt forankret det er i vores samfund. Det er her, minder skabes, og generationer samles.

-Vores markante lovgivning om fodboldledelse leverer på det løfte, vi gav til fansene. Den vil beskytte de klubber, de holder af, og den vigtige rolle, de spiller i vores økonomi.

Et skifte i udviklingen

Lovpakken er sat i værk efter årtier, hvor pengenes magt i engelsk fodbold bare er vokset og vokset.

Da de seks største klubber i 2021 tilsluttede sig planerne om en europæisk superliga, satte det for alvor gang i diskussionen om et regelsæt for ejerskaber i England. Behovet er siden blevet tydeliggjort efter en række tilfælde, hvor traditionsklubber er blevet dårligt drevet økonomisk og kommet i enorm gæld, eller gået konkurs, hvilket er gået ud over spillere, ansatte, lokalsamfund og fans.

De engelske klubber bliver meget ofte drevet med enorm økonomisk risiko, som kun har gavnet nogle ganske få og ført til økonomisk katastrofe for andre. Beslutninger træffes henover hovederne på fans uden hensyntagen til klubbernes identitet og kultur. Samtidig har voldsomt stigende billetpriser gjort det at tage på stadion for at følge sit hold til en særlig luksusvare. 

Alt dette har, efter talrige debatter og høringer de senere år, været med til at forme den omfattende og komplekse lovpakke, der består af godt 40 regulatoriske paragrafer. 

Formålet er at sikre ansvarlig og bæredygtig drift af klubberne, at ejerskab og ledelse har de rette kvalifikationer, at fans får mere indflydelse, og at kulturen og identiteten omkring klubberne beskyttes mod skrupelløse ejerskaber.

Konkret stilles der krav om “fan engagement” hvor fans skal have en stemme i beslutninger, der vedrører klubbernes identitet, kultur og arv. 

Fodboldpoliti

Ydermere vil klubberne i de fem øverste rækker fremover skulle opfylde visse standarder for finansiel bæredygtighed, governance og ejerskab for at få licens til at spille. Licenserne skal tildeles af den nyoprettede uafhængige tilsynsmyndighed, IFR - Independent Football Regulator. 

Denne nye magtfulde institution skal iværksætte undersøgelser, idømme ejerskaber og ledelse i klubberne sanktioner, hvis de ikke lever op til lovkravene, samt sørge for en retfærdig distribution af indtjeningen på turneringer. 

Loven blev vedtaget med et stort flertal i parlamentet, men fra Premier League-organisationen og klubejere, har der været en del modstand. En af de mest kritiske stemmer er Richard Masters, administrerende direktør for Premier League. 

Frygt for tab

-Der er risiko for at regulering vil underminere Premier League’s globale succes, og gøre skade på engelsk fodbolds gyldne æg, skrev direktøren i et indlæg til The Times tilbage i foråret kort før loven trådte i kraft. Formand og medejer af Crystal Palace, Steve Parish, mener regulering bremser fodboldens udvikling.

-Vi er nu komplet paralyserede, fordi regeringen har sat dette spøgelse om en kontrolinstans op, som grundlæggende har lammet spillet, udtalte Parish i februar, på en kongres arrangeret af Financial Times for verdens førende klubejere og ledelser. 

Football Supporters’ Association (FSA), der har været en central medspiller i udforminngen af loven, er omvendt meget begejstrede.

-Dette er et historisk moment i engelsk fodbold, og vi er meget stolte af at have været en stor del af forandringen, ved at hjælpe til med at lave regler, der kan beskytte klubberne, vi elsker, mod ejernes værste udskejelser i det profesionelle spil. 

-Vi ser frem til at arbejde med kontrolinstansen, og de rækker den dækker, for at sikre supporternes stemme fortsætter med at drive debatten, da fans er spillets bankende hjerte, udtaler chef for den engelske fansammenslutning, Kevin Miles.

Slaraffenland 

Dækningen af engelsk fodbold er massiv herhjemme, men der har været forsvindende lidt om den nye lov i den danske presse. Samtidig har et lignende dansk regelsæt til beskyttelse af klubberne tilsyneladende lange udsigter.  På trods af snakke mellem fans og politikere, og selvom flere politikere har anerkendt behovet for skrappere regler, er der stadig intet konkret på bordet. Det danske marked for fodboldklubber er stort set ureguleret. 

Udover den normale selskabslovgivning, behøver ejerne af de danske klubber kun at følge ganske få retningslinjer som blev udstukket af DBU i 2022. Man må som ejer ikke være dømt for kriminalitet og hvidvask - noget, der fra de fleste fans perspektiv, nok vil være at betragte som en selvfølge.

Tager ikke ansvar

I 2023 svarede kulturminister Jacob Engell Schmidt folketingets kulturudvalg, at han ikke fandt det muligt at gennemføre en 50+1-regel i Danmark, som vi kender det fra vores nabolande. Han henviste til en rapport udarbejdet af DBU og Divisionsforeningen, der fraråder det. Hermed antydede han også, at regler på området i sidste ende er op til fodboldens egne øverste institutioner. Siden har der ikke været meget snak om at regulere fodboldklubberne herhjemme.

Paradoksalt nok ser vi dog mange fremtrædende politikere fremhæve deres fanmæssige tilhørsforhold og store hjerter for fodboldkulturen. Det gælder endda både en forhenværende og en nuværende statsmister. Men når det gælder om at sikre fremtiden for de danske klubber er der larmende tavshed.

FFB på sagen

I den kommende tid vil FFB forsøge at få politikerne i tale. Udover den nye engelske lov, vil vi også forholde dem den debat om ejerskaber, der foregår på EU-plan - En debat som blev initieret af Football Supporters Europe’s kongres, hvor FFB deltog og spillede en afgørende rolle.  https://ffbrondby.dk/nyheder/tysk-eu-parlamentariker-ruster-sig-til-haard-politisk-kamp-om-regler-for-ejerskab-af-fodboldklubber

Vi har allerede lagt en forespørgsel om et interview hos kulturministeren og vil tage kontakt til de øvrige partier for at finde ud af om klubbernes velbefindende stadig ligger dem på sinde.  Det kunne også være interessant at høre fra de mange erklærede Brøndbyfans blandt politikerne.  Så kan de jo også passende tegne et medlemsskab - Alle, hvis hjerter banker for Brøndby IF, er velkomne i FFB, uanset politisk ståsted. 

Den dyreste månedsbetaling svarer ca. til 2,5 promille af et folketingsmedlems månedsindkomst, men vi har medlemskaber, der passer til enhver økonomi: https://ffbrondby.dk/bliv-medlem

De vigtigste led i den engelske lovpakke:

Uafhængig Fodboldregulator (IFR): Loven opretter IFR til at overvåge de fem øverste niveauer af herrefodbold (Premier League, Championship, League 1 og 2 samt National League). Klublicensering: Fodboldklubber i disse ligaer skal opnå en driftslicens fra IFR, som vil blive tildelt baseret på økonomiske og ledelsesmæssige kriterier.

Ejer- og Lederkontrol: IFR vil vurdere, om personer er egnede til at være ejere eller ledere af klubber, med lovbestemte test for ejere og direktører for at forhindre ulovlige finanser og sikre egnethed. Økonomisk Regulering: IFR har beføjelser til at håndhæve en retfærdig indtægtsfordeling mellem ligaer og sikre, at klubberne er økonomisk modstandsdygtige.

Klubarvbeskyttelse: Loven giver lovbestemte beskyttelser for vigtige aspekter af en klubs arv, såsom navne, logoer og stadionflytninger.

Faninddragelse: Klubberne vil blive pålagt at forbedre faninddragelse og konsultere tilhængere om vigtige beslutninger, så fansene får mere indflydelse på klubledelsen.

Foranstaltninger mod Breakaway-ligaer: Loven indeholder restriktioner for klubber, der ønsker at deltage i "lukkede konkurrencer" eller "breakaway-ligaer"