Glædelig Jul!

Før vi går videre med åbningen af den sidste låge, vil vi gøre opmærksom på at årets julekalender er blevet skabt af ren uforfalsket Brøndbykærlighed, som en gave til alle dem, der deler denne kærlighed.

Hos FFB knokler vi benhårdt hver eneste dag for et Brøndby, der står på egne ben og i egen ret. Magten i klubben skal ikke tilhøre én person eller virksomhed. I stedet skal ansvaret for klubbens fremtid hvile på skuldrende af et bredere fællesskab. Derfor vil vi rejse økonomiske midler til at kunne købe så stor en andel af de nuværende ejeres aktieandel som muligt, den dag de er villige til at sælge.

Giv dig selv og Brøndby verdens bedste julegave og find et medlemskab, der passer til din økonomi: https://www.ffbrondby.dk/bliv-medlem-landingpage

Og nu til præsentationen af den øverste autoritet på alle tiders bedste Brøndbymandskab.

-Der er kun to hold i Danmark, som jeg supporter: Brøndby og hvem, der end møder FCK!

Ebbe Skovdahl havde ligesom hans forgænger, og efterfølger, Tom Køhlert, ordet i sin magt.

Men han trivedes langt bedre i mediernes søgelys, og hvor Køhlert benyttede sig af klar kontant tale, brugte Skovdahl gerne finurlige humoristiske vendinger, og selvopfundne talemåder, til at få sine budskaber igennnem.

-Det er med statistikker som med miniskørter. Det giver én en masse gode idéer, men skjuler det der er vigtigt.”

Ebbe Skovdahl var som spiller med til spille Brøndby op gennem rækkerne i halvfjerdserne med hans svoger Finn Laudrup som træner.

Efter støvlerne blev stillet på hylden i 1977 trænede han for en kort periode 3. holdet. Han kom videre til Hvalsø og Glostrup og endte i 1982 som cheftræner for Brønshøj. Her havde han tre succesfulde sæsoner inden han i 1986 kom til Brøndby for at videreudvikle Tom Køhlerts i forvejen meget angrebsivrige fodboldfilosofi.

-Jeg lavede lidt min egen spillestil, der var baseret meget på aggressivitet, og det blev ud fra et 4-4-2 system med ren zone, sat i system så hver spiller havde et ansvarsområde. Jeg delte banen op i 10 områder, hvor hver spiller havde et primært ansvarsområde og et sekundært ansvarsområde ved siden af, og hen ad vejen fik jeg så lavet en arbejdsbeskrivelse på hver plads. Men det var altså baseret på, hvad vi gjorde, når modstanderen havde bolden. Hvordan vi organiserede os for at få fat i

den. Vi satte fælder op og overfaldt for eksempel en back, hvis vi vidste, at der var en svag back på det hold, vi mødte.

-Vi arbejdede også med, hvor mange boldberøringer, vi måtte have før en afslutning, når vi vandt bolden højt på modstanderens banehalvdel, og vi prøvede at holde det nede på mellem tre og fem. Det var rimelig nyt at gøre det på den måde, men spillerne kunne lide det, for de kunne se, at det gav resultater, når man fik timet det pres, man lagde.

Efter klubbens første sæt guldmedaljer i 1985, måtte Brøndby nøjes med sølv i Skovdahls første sæson.

I UEFA-cuppen røg holdet ud mod portugisiske FC Porto efter en flot indsats, hvor der blev spillet 0-0 ude og 1-1 hjemme.

I den første kamp på udebane benyttede Skovdahl en noget alternativ fremgangsmåde til at give taktiske dessiner videre til sine spillere.

-Jeg løb ind på banen, og det var der en, der protesterede over. Jeg prøvede at bilde dem ind, at jeg var lægen. Medico, medico, sagde jeg til dem. Det troede de sgu ikke på.

Den tvivlsomme manøvre skaffede Skovdahl karantæne i returopgøret, men i Portugal havde de fået øjnene op for den nytænkende danske træner.

Halvvejs inde i Skovdahls anden sæson i Brøndby, var holdet ubesejrede med kun en enkelt uafgjort på kontoen, og så kom der et opkald fra den Iberiske Halvø

-Jeg sagde ”lige et øjeblik,” og så spurgte jeg Lene: ”Vil jeg gerne til Portugal og være træner for Benfica?”

“Ja, det vil du vel, hvis du har lyst,” svarede hun.

De øvrige detaljer i forspilet til ansættelsen af Skovdahl i Benfica er et kapitel et kapitel for sig.

Det samme er de blot fire måneder han fik i klubben. Resultatmæssigt gik det egentlig fint, overordnet set, men et par pinlige nederlag til hold fra bunden af rækken, gjorde hurtigt Skovdahl upopulær.

-Efter kampen sagde de, at vi ikke måtte gå ud af stadion, for tilskuerne var jo tossede over at have tabt en hjemmekamp, og de råbte, og de skreg, de der par hundrede mennesker udenfor. Jeg tror ikke, at Lene og jeg kom hjem før klokken fem om morgenen. Men kampen efter vandt vi så, og så stod de bare og klappede og råbte hurra.

Klubbens ledelse glemte dog ikke så hurtigt, og insisterede på at skille sig af med Skovdahl igen allerede inden der var gået en halvsæson.

-…de ville have, at jeg selv skulle sige op. Men jeg sagde: “Det gør jeg ikke. Hvis de ikke vil have mig mere, så kan de fyre mig.” Og det gjorde de så. Det var et nederlag og en skuffelse, at jeg ikke fik mere end de fire måneder, men der var jo ikke noget at gøre ved det.

I stedet tog Skovdahl tilbage til Vestegnen og genoptog ufortrødent opbygningen af et dansk storhold.

– Jeg husker de to sæsoner i Brøndby IF med glæde og især at vi i 1988 vinder klubbens tredje mesterskab på blot fire år og mit første med Brøndby IF. Det var bestemt et højdepunkt.

I 1990 overtog Morten Olsen trænerposten i Brøndby, hvilket sendte Ebbe Skovdahl til profilspækkede Vejle, hvor han var halvandet år uden succes.

På bagkant af interbankskandalen var der i 1992 igen bud fra Vestegnen.

– Jeg bliver spurgt, om jeg vil tage over. Det vil jeg gerne, men på betingelse af, at det ikke har noget med Morten Olsens fyring at gøre, at jeg tager over. Det forsikrede Per Bjerregaard mig om, at det ikke har.

Skovdahl måtte acceptere at livremmen skulle spændes ind. De bedste spillere røg til udlandet, så de unge talenter suppleret med spillere som Thomas Thøgersen og Dan Eggen fra BK Frems konkursbo, var det han havde at lege med.

Det skulle vise sig at være en perfekt kombination. Efter et par sæsoners tilløb tog Skovdahls Gule Hær både Danmark og Europa med storm.

-Det var en fantastisk tid med mange opture og minderige oplevelser, og det var også i den periode, at Brøndby IF præsterede sine nok to bedste internationale kampe, begge i UEFA-Cuppen. I december 1995, hvor vi slog Liverpool på Anfield med 1-0 og året efter i december 1996, hvor vi tog til tyske Karlsruhe og vandt knusende 5-0. Det var vildt.

Sejren over Liverpool kom bag på alle undtagen Ebbe Skovdahl, der troede fuldt og fast på sit holds overlegenhed.

– Jeg sagde til dem(spillerne, red.) at vi bare skulle lægge tidligere tiders resultater bag os og se på, hvad det var for et hold, for de var ikke bedre end os.

Skovdahl nåede at vinde tre danske mesterskaber i rap, inden han i 1999 stod over for endnu et udlandseventyr, der skulle få en langt lykkeligere udgang end det portugisiske.

-Brøndby IF og jeg var enige om, at vores veje skulle skilles, klubben ansatte Åge Hareide, og jeg valgte at tage imod et tilbud fra Aberdeen. Det blev til fire spændende og sjove år i Skotland, som jeg ikke ville have været foruden.

Fornøjelsen var i den grad også på skotternes side. Skovdahls spillere havde et bord hvor de indridsede hans bedste citater fra taktik-møderne, mens presse og fans var vilde med hans anglificering af danske fraser.

-The operation went well but the patient died.

-Don’t count the skins until you have killed the bear.

-If you point a finger at someone remember three others are pointing at you.

En fjerdedommer bad engang Ebbe Skovdahl om at få et papir med numre på ind- og udskiftningspillere, under en kamp, hvor Aberdeen var igang med at blive pillet fra hinanden af Motherwell.

Skovdahl gik ind i boksen og vendte tilbage med en seddel, hvor der kun var numre på de spillere, han ville sætte ind.

-Men, hvem skal ud, ville den fortvivlede official vide.

-Det bestemmer du. De er pisse dårlige allesammen.

Skovdahl var i to pokalfinaler med Aberdeen, men tabte dem begge til hhv. Celtic og Rangers.

-Jeg har kun godt at sige om klubben pg det skotske folk. Jeg elskede hver eneste dag og kæmpede hårdt for at sætte mit aftryk på holdet.

I slutningen af 2002 tog Skovdahl fra den skotske havneby til Sydhavnen, hvor han gav de sidste par år af sit trænervirke til BK Frem.

Den 23. oktober 2020 sov Ebbe Skovdahl stille ind efter længere tids sygdom.

-Der er ikke noget, der er gået min næse forbi, og jeg har ikke noget til gode. Jeg har oplevet alt, hvad jeg kunne opleve.

Æret være hans minde.

Og endnu engang rigtig glædelig jul allesammen. Lad os gøre Stoltheden Kollosal Igen