En lang række regler vedrørende den økonomiske styring af professionel fodbold er denne sommer blevet vedtaget i Frankrig. Selvom lovpakken blev blødgjort i 11. time, er de politiske initiativtagere tilfredse.
..Danmark halter bagefter. Stadig.
Efter to års politiske forhandlinger træder et nyt lovsæt nu i kraft i fransk fodbold.
Fremover vil de franske klubejerskaber være underlagt en lang stribe af bestemmelser, der skal sikre mere fair konkurrence, større gennemsigtighed og bedre bevarelse af klubbernes kultur, værdier, identitet og lokale tilhørsforhold.
Lovpakken, der i første omgang blev stemt igennem af Nationalforsamlingen, måtte dog revideres inden den kom igennem Senatet.
Det er især Den franske fodboldliga (LFP), hvor repræsentanter fra klubejerskaberne spiller den mest centrale rolle, der har presset på for at få blødgjort loven, da de mente den ‘svækkede fodboldens økonomiske model og ikke svarede på branchens prioriterede udfordringer’.
På trods af fjernelsen af visse elementer i lovpakken er de politiske initiativtagere dog tilfredse med den endelige udformning.
‘Dette er ventet af alle aktører i den professionelle sportsverden. Den styrker forbundenes kontrol over ligaerne," opsummerer, Michel Savin, der sammen med Senats-kollegaen, Laurent Lafon, var hovedarkitekt på det oprindelige lovforslag.
Stort udsalg
Udenlandske kapitalfonde har i mange år boltret sig lystigt på det franske fodboldmarked. To ud af tre klubber i Ligue 1 er udenlandsk ejet, mens halvdelen tilhører flerklubsejerskaber.
På toppen af pyramiden sidder den magtfulde præsident for Qatar Sports Investments, Nasser Al-Khelaïfi. Investeringsfonden ejer de seneste to års Champions League-mestre, Paris Saint-Germain, der de gennem 10-15 år har været altdominerende i fransk fodbold.
Andre storklubber, som er blevet opkøbt af udenlandske investorer, har været knap så heldige. Sidste år måtte Olympique Lyon igennem en appelretssag, for at blive i den bedste række, efter de i første omgang var blevet tvangsnedrykket til Ligue 2 pga. økonomiske problemer.
Olympique Marseilles er nærmest sat under administration af UEFA og skal de næste tre år udvise finansiel stabilitet for at få lov til at deltage i europæiske turneringer.
Samtidig har franske myndigheder lagt et stramt lønloft over klubbens samlede budget.
Endnu mere galt er det gået for de tidligere seksdobbelte franske mestre Bordeaux, som i juni måned helt blev frataget retten til at deltage i fodboldturneringer, efter adskillige års økonomisk og sportslig nedtur.
Kulturel værdi
Tilhængerne af det nye regelsæt har argumenteret for, at fodboldklubberne bør nyde samme beskyttelse som anden fransk kultur.
I Frankrig kan film, medier, kunst og kulturarv ikke handles som enhver anden vare, men er omfattet af et undtagelsesprincip -“exception culturelle”, der sætter grænser for kommercialisering og de private markedskræfters spil.
Den nye protektionistiske lovpakke for fodbolden består af i alt 37 artikler, der spænder vidt. Lige fra forebyggelse af interessekonflikter til bekæmpelse af ulovlig streaming, regulering af agentbranchen og udvikling af kvindeligaer.
Intet MCO-forbud
Til ærgrelse for mange fans kom et totalforbud mod flerklubsejerskaber dog ikke med i loven, selvom det i første omgang var blevet stemt igennem af Nationalforsamlingen.
Den franske sammenslutning af fodboldfans(ANS), opfordrede i et offentligt brev Senatet til at beholde forbuddet kort inden loven skulle til afstemning, da de mener en ‘fodboldklub ikke bør behandles som et finansielt aktiv, der kan indgå i en international portefølje af klubber.’
Blandt de mest markante modstandere af flerklubsejerskaber er Racing Strassbourgs stemningsfans, som har protesteret ved at afholde 15 minutters stilhed i starten af alle kampe siden de amerikanske Chelsea-ejere BlueCo overtog klubben.
Der var fællesbannere imod flerklubsejerskaber, blandt begge klubbers fans, da
Racing mødte Brøndby i kvalifikationen til Conference League sidste år.
Bedre kontrol
Da Red Star Paris blev overtaget af flerklubsejerskabet 777 Partners, henvendte bekymrede fans sig til parlamentsmedlem og formand for finansudvalget, Eric Coquerel, hvis store kærlighed til klubben er offentligt kendt.
Det fik i sidste ende politikeren til at bringe forbuddet mod flerklubsejerskaber ind i lovforslaget.
Selvom forbuddet altså ikke kom med, mener Coquerel, at klubberne vil være bedre beskyttet i fremtiden. Fremover vil det franske finanstilsyn for fodbold(DNCG) f.eks. kunne bremse et opkøb såfremt ejerne ikke lever op til krav om åbenhed og finansiel stabilitet.
‘Det er stadig et fremskridt. Det betyder, at vi for alvor udpeger problemet med multiklubejerskab’, udtalte den indædte MCO-modstander efter lovpakken blev vedtaget.

Pres på PSG
En anden af lovpakkens meget centrale dele handler om fordeling af TV-penge. Nu må der maksimalt være et spænd på 1 til 3 mellem den klub, der modtager flest penge, og den, der modtager færrest.
Paris Saint-Germain, som for to år siden alene snuppede 243 ud af de 727 millioner euro fra Ligue 1's tv-rettigheder, vil for eftertiden sandsynligvis modtage under en tredjedel af disse indtægter.
Klubbens præsident, Nasser Al-Khelaïfi, er også ramt af den del af loven som har til formål at bekæmpe interessekonflikter. Som øverste chef for beIN Media Group, der transmitterer fransk fodbold har den qatarske leder også i årevis siddet i den franske liga, LFP’s, bestyrelse. Denne "dobbelte kasket" tillades ikke længere under den nye lovgivning.
Det er nu et åbent spørgsmål, hvordan han vil reagere, på indskrænkelserne i hans store magt over fransk fodbold.
Den danske vinkel
Selvom loven ikke blev så vidtgående som mange, især fans, havde ønsket, er dens tilblivelse værd at bemærke. Den er et forsøg på at tage politisk ansvar i en tid, hvor klubejerskaberne bevæger sig længere og længere væk fra klubbernes rødder og værdier, og hvor mange må bukke under for kapitalkræfternes alt for frie spil.
Sidste år blev en lignende lovpakke indført i England, men fodbolden er stadig et område de danske politikere meget nødigt vil røre ved. Det gør at Danmark stadig er et af de mindst beskyttede lande, når det handler om regulering af ejerskaberne og ledelse og forvaltning af vores fodboldklubber.
Ganske vist indførte Divisionsforeningen i 2022 regler, der blandt andet sier personer, der er dømte for økonomisk kriminalitet fra som ejere af danske klubber, men regelsættet lader stadig meget tilbage at ønske i forhold til de fleste europæiske lande
Typisk henviser danske politikere til, at det skal være op til fodboldens parter, at sætte de økonomiske rammer for sporten.
Imidlertid er der kun to parter som varetager den opgave; - Divisionsforeningen, repræsenteret ved klubejerskaberne, og DBU.
Alle os der betaler for billeterne er reelt sat helt uden for indflydelse.
Sålænge det er de til enhver tid siddende ejere, der bestemmer reglerne, vil pengene altid komme først. Vi ser det helt aktuelt med de mange mandagskampe, der jo i sidste ende er fastsat af klubberne selv; - uden den store hensyntagen til de fans, der rejser land og rige rundt for at støtte dem uge efter uge.
Fodbold for folket
-Fodbold er til for dem, der giver deres hjerter og følger med fra sidelinjen. Fodbold er ikke til for at gøre en stenrig global elite endnu rigere og endnu mere magtfuld(…)
Situationen tvinger os til at overveje, om vi som land - og jeg som kulturminister - kan spille en mere aktiv rolle for at stoppe denne fatale udvikling.
Sådan skrev landets nyudnævnte kulturminister, Zenia Stampe, på sin Facebookprofil, efter FIFA- præsident Gianni Infantinos planer om at sælge dele af rettighederne til VM til amerikanske kapitalfonde, kom frem i lyset.
Nu hvor det projekt ser ud til at ryge i vasken, foreslår vi - igen - at fokus rettes mod situationen i vores egen lille andedam.
https://www.ffbrondby.dk/n/kaere-politikere-hvor-er-i-naar-stadionlyset-bliver-slukket
Det er på høje tid.